PDA

View Full Version : Nu med Clubsports... førstehånds-indtryk...



Lars Bargmann
30-03-2011, 19:28
Jøps, jeg beslutte mig i sidste ende for at købe et sæt CSP...
...De kom så i dag, efter at jeg afgav bestilling i går morges...
Det må da siges at være ganske glimrende respons-tid... :D

Jeg har læst alt hvad jeg kunne støve op på nettet om disse pedaler, både godt og skidt, og har støvsuget youtube tyndt...
Jeg synes selv jeg har gjort mit forarbejde grundigt... :D

...alligevel blev jeg noget overrasket, da jeg hev dem op af pakken...
De ER sgu tunge, og det generelle indtryk af konstruktion er meget positiv...
De lader til at være stabile som bare hævlede, og at kunne modstå en mindre atomkrig...
Godt så... :D

Downloadede og installerede driver, og tilsluttede pedaler...
Ingen hurlumhej der; Win7 fandt og installerede pedaler...
Jeg drøner straks i kontrolpanelet, og finder mine spille-enheder, og der er de så...
Åbner driver-vinduet, kalibrerer pedaler, OG SÅ SKER DET...
De sataner hos Fanatec har selvfølgelig lavet en forbandet knap i det kontrolpanel, til at teste force-feedback'en på bremsepedalen....
SATANER, siger jeg bare...
Den lille smule rystelse, som jeg ved kan indstilles til at virke overalt, hvis bare man har et Fanatec rat, giver mig SÅ meget g.a.s. efter et GT2....
...at den lille-bitte rystelse kan tænde mig så meget, irritere mig faktisk...
...men det er den slags de ved, dernede i Tyskland....
De ved, at jeg bare MÅ ha' den funktion i Iracing... og at jeg kun kan få den, hvis jeg køber et af deres rat....
Udspekulerede, er de...

Nå, småhulkende over manglen på FFB-bremse, startes IRacing, og jeg kalibrerer pedalerne og alt virker....
Jeg kører et kvarters tid, og prøver at vænne mig til dem... Ikke helt nemt, da de føles markant anderledes and mine G27-pedaler...
Speeder og kobling bliver jeg meget hurtigt dus med, og begynder faktisk at føle at de er rigtigt fede at arbejde med... om det er den længere vandring, eller hvad dælen det er, ved jeg ikke, men jeg har MEGET mere kontrol med disse to pedaler, end jeg havde med G27'erne...
Bremsen derimod... Jeg kan selt ikke finde mig til rette med den... Måske fordi jeg havde forventet et mindre mirakel, men det sker altså bare ikke... :(
Jeg kæmper stædigt videre i en times tid, og så begynder mine tider da også at nærme sig de tider jeg lavede med G27'erne....
Fanden da stå i det, tænker jeg, og tager pedalerne fra...
En af de ting der irriterer mig lidt ved bremsen på CSP'erne er den lange vandring, før der reelt sker noget...
...så det sætter jeg mig for at gøre noget ved...

Frem kommer værktøjet, pedalerne skilles ad, og jeg sætter bremse-fidusen op i andet hul...
Samler dem igen, monterer dem på min pedal-sokkel-dingenot, og starter driver-thingien igen...
Kalibrerer, og der rammer det!!!!!
Bremsepedalen er blevet gudeskøn!!!!!!
Næsten ingen vandring (5mm måske) og så er der bare hård væg (loadcell)
Det passer mig ualmindeligt godt...

Med fornyet mod startes IRacing, og jeg smider Star Mazda'en rundt på Road Atlanta igen...
...og denne gang med et kæmpe knallerthoved på (Knallerthoved : Det udtryk man har på når man som 15-årig prøver en tunet Yamaha for allerførste gang)
...og mindre end 10 omgange inde i denne session, slår jeg min personlige rekord (som i forvejen ikke er noget at prale af overhovedet), og begynder at lave rimeligt konsistente tider på lige omkring 1:20:5 (jaja, grin I bare, men for mig er det dælme stort!!! :D )

Nu sidder jeg så her, forelsket i mine nye pedaler, og prøver at sprede budskabet...
...men det har jeg slet, slet ikke tid til, for nu skal der ræses...

Ville bare lige dele... ;)

/Lars

Kim Vedel Østerby
30-03-2011, 20:22
Dejligt at høre at du er blevet positivt overrasket over Clubsport pedalerne. Jeg er selv ovenud tilfreds med mine.

Vibrationerne i bremsen kan du sagtens få i iRacing også med dit G27 rat. Du skal bare installere Motion Cockpit View (se denne tråd http://members.iracing.com/jforum/posts/list/22806.page). Jeg har ikke selv installeret det, men jeg ved andre her på forum har leget med det. Hvis ikke du ønsker andet end vibrationerne er det noget med at du kan slå de øvrige ting fra.

Jimmy Larsen
30-03-2011, 22:18
Superfed beskrivelse........tak for den......:045:

Knallerthovede.....hehehe......den beskrivelse har jeg ikke hørt før....men genkende følelsen kan jeg med 100% garanti godt genkende......:023: